Brugsrum
Engang var bryggerset et sted, hvor vi bryggede øl. Det kan det stadig bruges til, men derudover har bryggerset fået ny betydning som brugsrummet med de mange funktioner. Vi kommer gerne med et udspil til, hvordan brugsrummet kan få større betydning som ramme om flere funktioner.
For 360 graders rundtur klik her
I dette rum er det vigtigt med en god vask, der kan bruges til det, vi ikke vil have i køkkenet. Det betyder også, at der skal være god plads under vandhanen, så fodboldstøvler kan skrubbes, fisk renses eller hvad man nu vil bruge vasken til.
God skabsplads er en vigtig del af brugsrummet, og her kan el, vand og varme bogstaveligt talt blive sat til vægs og gemt væk bag skabslågens front.
Mange foretrækker at have vaskemaskine og tørretumbler i bryggerset. Med plads til vasketøjskurv, strygebræt osv., er det hele samlet, og det generer ingen, når centrifugen går i gang.
Lad os skabe et bryggers, der ikke kun er et rum, man går igennem. Vi kan skabe et brugsrum, der er til daglig glæde, fordi pladsen er udnyttet optimalt, og fordi indretningen gør det til et rart sted at være og arbejde i.